placeholder

Traumekursus

Ved alvorlige ulykker, trafikuheld eller terroranslag stilles der særlige krav til din viden om traumer og triage. DAPUC´s 3-dages Traumekursus opdaterer dig, så du kan medvirke til at sikre den mest optimale behandling af de sværest tilskadekomne personer.

Flere af Dapuc’s kursister har givet udtryk for, at de ønsker at være bedre klædt på til at håndtere traumepatienter. Dapuc har derfor udviklet et 3-dages traumekursus målrettet ambulancebehandlere, der ønsker at opnå en bedre faglig ballast til sikker håndtering af disse situationer.


På kurset vil du lære meget mere om tilgangen til traumepatienten og patofysiologien bag.  Alle de gennemgående elementer vil tage udgangspunkt i primær og sekundær gennemgang med fokus på korrekt og optimal brug af ABCDE og PHTLS algoritmerne.

 

Varighed: 3 fulde dage, fra 8.00 - 16.00.

Kurset afholdes i uge 38 fra tirsdag den 19. september til torsdag den 21.september 2017.

 

MERE OM KURSET

  • Vi har særligt fokus på:

    • På kurset har vi særligt fokus på:

      •    tilgang til traumepatienten
      •    behandlingsalgoritmer 
      •    interventionsmuligheder
      •    thorax og abdominal traumer
      •    hoved og spinal traumer
      •    smertebehandling og væsketerapi
      •    terror, traumer og triage

  • Mere om undervisningen

    • Dit underviserteam vil bestå af tre erfarne paramedicinere som alle er uddannede instruktører, samt har en bred erfaring fra ”real life”-praksis.

      Alle undervisere er endvidere uddannede simulationsinstruktører og besidder en stor erfaring med såvel teori som praksisnær undervisning.

      Undervisningen er tilrettelagt, så du som kursist skal deltage aktivt og vil blive udfordret på såvel viden som færdigheder. Derfor anbefaler Dapuc at du under kurset har praktisk tøj på, der kan tåle at blive beskidt.
      Kurset har stor fokus på, at vi i fællesskab sikrer det størst mulige udbytte for den enkelte. 

  • Ophold, forplejning og fritid

    • Alle kursister tilbydes hotel under kurset. Vi benytter hotel centralt beliggende i Silkeborg kun 10 min. gang fra skolen. Der ydes desuden fuld forplejning under hele kurset.

      I fritiden vil der være rig mulighed for at opleve Silkeborgs smukke natur på cykel-, løbe- eller vandreture, en sejltur på Silkeborgsøerne eller måske besøge et af Silkeborgs mange spændende kulturtilbud.


      Vi glæder os til at møde dig på kurset!

  • Download PDF

KONTAKT OS

Datoer og tilmelding

Læs mere

Seneste nyt

Relateret indhold