Kursusvisning
Dansk Præhospital Uddannelsescenter - DAPUC

Battlemind: beredskabstræning

Kurset fokuserer på at omsætte teoretisk viden om krisehåndtering og akutte beredskabssituationer til praksis, og er bygget op om praktisk træning af dine færdigheder ved større skadesteder.

Evrt Emergency Virtual Reality Training
1 kursusdage
Pris: 13.100 kr.

Vælg dit hold

ByDatoerkursusdage

Silkeborg i

DAPUC Høgevej 4 Silkeborg
12.05.26 - 12.05.261

Vis datoer i

tirsdag 12.05.26
05.05.26

Bliv klogere på kurset

Kurset er en dag med understøttende læring til akademimodulet Kriseindsats, mental parathed og koordinering i krisesituationer. Kurset består af praktisk træning, hvor du omsætter din viden fra akademimodulet.

Vi anbefaler, at du tager dette 1-dags kursus, hvis du agerer ambulanceleder på større skadesteder - eller har en støttende funktion fx som disponent eller sundhedsfaglig visitator. Kontakt os gerne for at høre mere om, hvordan du søger kompetancemidler, herunder SVU.

Er du som redder, politi, teknisk disponent eller brandmand klar, hvis der opstår en større hændelse eller terrorhandling? Kan du agere hensigtsmæssigt og er du mentalt parat? Det er du efter dette kursus.

Kurset består af VR-simulationstræning (EVRT) målrettet ambulanceledere, tekniske disponenter og andre, der arbejder ved større skadesteder og sikkerhedshændelser. VR-simuleringen giver dig mulighed for at træne dine færdigheder som ambulanceredder/-leder, politi, brand, disponent og som indsatsleder under forskellige sektorer eller som andet beredskabsfagligt personale. 

Du gennemfører simulationen i samarbejde med vores professionelle instruktør, der overværer og guider dig i hele seancen. Du får direkte sparring og feedback på dine handlinger og de beslutninger, du træffer under pres ved større, særlige hændelser.
Øvelsen bliver optaget og scenariet gennemgås efterfølgende med vores instruktør.

På kurset træner du: 

  • Tværfagligt samarbejde
  • Ledelse på skadestedet
  • Brug af SINE skadestedsradio
  • Kommunikation med AMK og andre samarbejdspartnere
  • Sikkerhed under indsats
  • Arbejde i stressede situationer med mange tilskadekomne
  • Beslutningsduelighed og mental parathed
  • M.A.R.C.H eller M-ABCDE tilgang til patienten ved mange tilskadekomne.

Har du spørgsmål til det praktiske? Kontakt vores kursuskoordinator

Anne Katrine Valeur

akv@dapuc.dk 87 20 61 17

Klar til at tilmelde dig?

Vælg dit hold