Få kompetencer til at tage styring som ambulanceleder
Vi anbefaler dig at tager vores anbefalede kompetenceudviklingsforløb Ambulanceleder, som ruster dig til at agere med stor faglig sikkerhed og kompetence i akutte krisesituationer.
Du får under forløbet viden og færdigheder til at tage styring, handle og koordinere den præhospitale akutindsats i hverdagssituationer, ved større skadesteder og sikkerhedshændelser.
Du bliver klogere på dig selv som ambulanceleder og på at styre og koordinere i samarbejde med mange forskellige faggrupper.
Tanken med kompetenceudviklingforløbet er at klæde dig på og give dig kompetencer til at være ambulanceleder på et skadested. Efter forløbet vil du føle dig sikker i rollen som den, der har den varme vest på og står med ansvaret.
Kort om komptenceudviklingsforløbet
Vi anbefaler, at du gennemfører disse tre uddannelser:
- Del 1: akademimodulet Kriseindsats, mental parathed og koordinering i krisesituationer, som giver dig et stærkt fagligt fundament med den nyeste viden og metoder. Du kan på modulet møde andre faggrupper som vagtcentralmedarbejdere, brandmænd og andre beredskabsfaglige personer.
- Del 2: det supplerende 1-dags kursus Battlemind: beredskabstræning er en dag med understøttende læring for akademimodulet kriseindsats, mental parathed og koordinering i krisesituationer. Det er ren praktisk træning med VR-simulation, hvor du som deltager får mulighed for at træne de teorier, du har lært på akademimodulet i praksis.
- Del 3: TECC, der er et taktisk medicinsk kursus med international anerkendelse, som giver dig træning i og kompetencer til at agere som teamleder og teammedlem ved hændelser i et taktisk miljø. Som indsatspersonale får du en taktisk, medicinsk forståelse, imens du træner dine taktiske færdigheder.
Du vil opleve en rød tråd igennem alle tre dele, og du lærer med afsæt i din egen hverdag. Du får indsigt i og mulighed for at udvikle dig i din egen rolle, din egen mentale parathed, din kommunikation og opgavevaretagelse, når det spidser til - og når der er ro på igen.