Udvidet hjerte-lungeredning
Dansk Præhospital Uddannelsescenter - DAPUC

Udvidet hjerte-lungeredning

Denne 1-dags uddannelse giver dig som førstehjælpsinstruktør, nødbehandler, samarit eller lignende en bredere og dybere viden om lungernes, hjertets og kredsløbets funktion. Herunder viden om, hvad der sker i kroppen når en person får hjertestop.
Udvidet Hjerte Lungeredning

Uddannelsen styrker din baggrundsviden, så du kan forbedre din egen førstehjælpsundervisning eller dine kompetencer i hjertelungeredning.

Få svar på, hvordan det ifølge evidensbaserede studier er mest effektive at yde hjertelungeredning.

Du får også svar på, hvad der helt præcist sker i kroppen, når man laver en kompression – og hvad der sker, når man slipper igen.

Global Resuscitation Alliance har en mission om at øge overlevelsen efter pludseligt opstået hjertestop uden for sygehuse med 50%. Et ambitiøst mål, der afhænger af, at der bliver ydet korrekt og effektiv hjerte-lungeredning af både førstehjælpere og professionelle ambulancereddere.

Kvalitetshjerte-lunge-redning er nu blevet en fast implementeret del i de europæiske guidelines for genoplivning.

På uddannelsen arbejder vi ud fra de nyeste europæiske guidelines for genoplivning udgivet af ERC.

Mere om uddannelsen

Indhold på uddannelsen

På uddannelsen arbejder vi med teoretiske sessioner, der understøttes af praktisk træning.

Dine erfaringer indgår som en naturlig del af undervisningen. 

Vi arbejder med:

  • Hjertet og kredsløbets opbygning og funktion
  • Hjertets elektriske system
  • Effektiv hjertemassage (High performance CPR)
  • Hjertelungeredning på børn og voksne
  • Brug af hjertestarter.

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, der arbejder som førstehjælpsinstruktør, nødbehandler, samarit eller lignende.

Undervisere

Du bliver undervist af en paramediciner med mange års erfaring i ambulancetjenesten – både som aktiv og som underviser.

Herudover uddannet i Advanced lifesupport ved Europæisk genoplivningsråd.

Pris og praktisk info

Kurset koster 1200 kr ex. moms.

Der er fuld forplejning på kurset.

Sådan søger du kompetencemidler

Du har flere muligheder for at søge om kompetencemidler til dækning af deltagergebyret.

Læs mere om de forskellige muligheder her.

Ricki Toft Kristiansen

Har du spørgsmål til det faglige indhold?

Kontakt uddannelseskonsulent Ricki Toft Kristiansen

Har du brug for hjælp?

Vi hjælper dig gerne med spørgsmål om kurserne, tilmelding,
at søge kompetencemidler og meget andet.