Genoplivning ved hjertestop i Lægehuse
Dansk Præhospital Uddannelsescenter - DAPUC

Genoplivning ved hjertestop i Lægehuse

Uddannelsen er for praktiserende læger og lægehusets øvrige personale. Vi har på kurset fokus på håndtering af patienter med hjertestop med særligt fokus på high performance CPR (kvalitets hjerte lunge redning) og teamsamarbejdet mellem de forskellige kompetencer i lægehuset.
Kurser for Lægehuse

Dette intensive 3-timerskursus planlægges og afvikles ud fra jeres specifikke personalesammensætning, personalets uddannelsesbehov og lægehusets daglige organisation.  

Formålet med kurset er at styrke jeres viden og færdigheder ved håndtering af patienter med hjertestop, med særligt fokus på kvalitets hjerte lunge redning. 

Undervisningen kombinerer teori og træning af praktiske færdigheder ved at gennemgå de nyeste evidensbaserede studier der ligger bag de europæiske guidelines for genoplivning (ERC-guidelines). 

Den praktiske tilgang og træning har til formål at styrke temasamarbejdet i klinikken. Hertil få afprøvet jeres interne retningslinjer, og evt. Få disse optimeret og tilrettet den nye viden og observationer under kurset. 

Målet med kurset er, at I som klinik får: 

  • Viden om de nyeste guidelines for genoplivning ved ERC 2021 (European Resuscitation Council).
  • Kompetencer til at udføre højkvalitets Hjerte Lunge Redning (“High performance CPR”), med og uden hjertestarter.
  • Indsigt i interne retningslinjer samt indsigt i klinikkens teamsamarbejde, og kunne reflektere over dette.
  • Viden om de nyeste anbefalinger om akut behandling af AKS patienter. 

I undervisningen arbejdes der med at: 

  • Udføre effektiv og højkvalitets Hjerte Lunge Redning (“High performance CPR”), med og uden hjertestarter. 
  • Udnytte tilgængelige ressourcer i klinikken, for at sikre høj kvalitet af behandling og teamsamarbejde
  • Træne klinikkens procedure, samt afprøvning af disse, i forbindelse med hjertestop i klinikken.

Vi lægger i simulationerne vægt på europæiske guidelines for genoplivning, ABCDE-principperne, samarbejde samt kommunikation. 

Kontakt os, hvis du ønsker at høre nærmere information om kurset eller aftale et uddannelsesforløb for jeres personalegruppe.

Pris:

 8.000 kr. eks. moms og kørsel (statens takst).

Årlig opdatering

Der er mulighed for at indgå aftale med DAPUC om årlige opdateringer, hvor DAPUC kommer ud til jer på klinikken for at opdatere og færdighedstræne.
Med en sådan aftale kan I sikre, at jeres personale altid er klædt bedst muligt på til at kunne håndtere de akutte situationer, der måtte opstå hos jer. Det giver øget tryghed i personalegruppen.

Samtidig er det vores erfaring at deltagelse i disse kursusforløb styrker samarbejdet i lægehuset.

Ricki Toft Kristiansen

Har du spørgsmål til det faglige indhold?

Kontakt uddannelseskonsulent Ricki Toft Kristiansen

Har du brug for hjælp?

Vi hjælper dig gerne med spørgsmål om kurserne, tilmelding,
at søge kompetencemidler og meget andet.