Full Service
Dansk Præhospital Uddannelsescenter - DAPUC

Full Service

DAPUC tilbyder gratis rådgivning omkring planlægning af kursus og kompetenceudvikling, samt administrativ bistand, når jeres medarbejdere skal på efteruddannelse og kursus. Det kalder vi for full service.

Vi står til rådighed med rådgivning og vejledning af efteruddannelsesmuligheder og kurser ud fra jeres behov og ønsker til opkvalificering.

Med en Full Service-aftale med DAPUC får du hjælp til det hele — fra den strategiske planlægning af kompetenceudvikling til tilmelding af jeres medarbejdere og indkaldelse til kurser samt ansøgning og hjemtagelse af lønkompensation.

Ydelser i Full Service

Vi tilbyder en række ydelser i forbindelse med jeres kompetenceudvikling. I vælger, hvilke ydelser I ønsker, og om I ønsker rådgivning/vejledning eller at vi skal stå for alt det praktiske.

Vi tilbyder følgende ydelser, som alle er gratis, hvis kompetenceforløbet gennemføres hos DAPUC:

1. Strategisk uddannelsesplanlægning

Med udgangspunkt i jeres kompetenceudviklingsstrategi, jeres styrker og udfordringer, tilbyder vi rådgivning og vejledning, der kan bidrage positivt til jeres udvikling.

Vi tilbyder at udarbejde et overblik over hvilke konkrete muligheder for kompetenceudvikling, I kan tilbyde jeres medarbejdere og hjælp til at udvikle individuelle uddannelsesplaner for medarbejderne.

2. Udarbejdelse af konkrete kompetenceudviklingsforløb

Vi udarbejder konkret forslag til uddannelsesforløb med beskrivelse af det faglige indhold og mål, uddannelsesniveau, omfang, forslag til plan for gennemførelse og pris.

Vi tilbyder også at udvikle og beskrive et kursuskatalog tilpasset jeres behov, som I og jeres medarbejdere kan vælge ud fra. 

3. Søgning af puljer og kompetencemidler

Vi vejleder til hvilke muligheder, I har for at søge kompetence- og refusionsmidler, der kan dække omkostningerne til efteruddannelse — blandt andet gennem kompetencefonde og VEU-godtgørelse. Vi tilbyder også at stå for selve ansøgning og hjemtagelse af puljer og refusionsmidler*.

* For at DAPUC kan stå for denne service, kræves det, at der indgås en databehandleraftale.

4. Planlægning af uddannelsesforløb

Vi tilbyder at stå for alt det praktiske omkring jeres uddannelsesforløb. Vi står for planlægning af hold og uddannelsestidspunkter og tilmelder medarbejderne til de konkrete kompetenceudviklingsforløb*.

Vi kan også stå for den løbende koordinering og justering af deltagere undervejs i uddannelsesforløbet, når det opstår.

* For at DAPUC kan stå for denne service, kræves det, at der indgås en databehandleraftale.

5. Markedsføring og informationsmaterialer

Vi tilbyder rådgivning og produktion af informationsmaterialer som fx brochurer, PowerPoints, film mv.

Informationsmaterialerne kan bruges til at skabe interesse for deltagelse i uddannelsesforløbet blandet medarbejderne eller som formidling af praktisk information i forbindelse med forløbene.

6. Evaluering

Alle uddannelser evalueres, og vi tilbyder - både løbende og i forbindelse med afslutning af et kompetenceudviklingsforløb - at gennemgå resultater, udbytte og dialog om de tilbagemeldinger, der kommer på forløbet.

Dialog om evalueringerne kan også anvendes med et fokus på kommende strategiske tiltag.

Har du brug for hjælp?

Vi hjælper dig gerne med spørgsmål om kurserne, tilmelding,
at søge kompetencemidler og meget andet.