Kursusvisning
Dansk Præhospital Uddannelsescenter - DAPUC

Ambulanceleder

Akademiuddannelse for dig, der er redder, ambulancebehandler eller paramediciner. Du får kompetencer til at tage styring, handle og koordinere den præhospitale akutindsats i hverdagssituationer, ved større skadesteder og sikkerhedshændelser. 

Evrt Emergency Virtual Reality Training
10 kursusdage
Pris: 23.500 kr.

Vælg dit hold

By Start

Silkeborg i

DAPUC Høgevej 4 Silkeborg
08.10.25 Tilmeld

Bliv klogere på kurset

Ambulancelederuddannelsen giver dig værktøjerne til at varetage opgaven omkring stress, traume- og krisereaktioner, men også til at styre, koordinere og tage ledelse i den aktuelle situation.

Du bliver klogere på dig selv som ambulanceleder og på at styre og koordinere i samarbejde med mange forskellige faggrupper. 

Du arbejder gennem hele uddannelsen med afsæt i din egen hverdag. Du får indsigt i og mulighed for at udvikle dig i din egen rolle, din egen mentale parathed, din kommunikation samt opgavevaretagelse, når det spidser til - og når der er ro på igen. 

Ambulancelederuddannelsen er bygget op omkring modulet Kriseindsats, mental parathed og koordinering i krisesituationer fra akademiuddannelse i Sundhedspraksis.

Uddannelsen er formelt kompetencegivende med 10 ECTS og udbydes i samarbejde med VIA og afholdes af DAPUC.

Uddannelsen giver dig 

  • Viden, indsigt og værktøjer til at udvikle dig i dit personlige lederskab i rollen som ambulanceleder 
  • Kompetencer til at lede dig selv og andre, tage styring og koordinere i hverdagssituationer, større skadessteder og sikkerhedshændelser, herunder at kunne kommunikere og samarbejde med øvrige aktører 
  • Viden om hvilke procedurer, planer, systemer og arbejdsgange de deltagende aktører arbejder under samt ansvars-, rolle og opgavefordeling på skadestedet  
  • Redskaber til optimering af beslutningsproces og disponering af ressourcer 
  • Indsigt og træning i adfærds- og krisepsykologi, herunder mental parathed, konflikthåndtering, stress, traumereaktioner samt handlingsevne og -muligheder relateret til kriser og akut opståede situationer 
  • Viden om og øvelser i defusion og debriefing 
  • Kompetencer til sikring og normalisering af skadested samt træning af mental parathed gennem træning i EVRT - Emergency Virtual Reality Training 
Ambulanceleder Casper

Mød Casper

Casper er paramediciner og har taget DAPUC's ambulancelederuddannelse.

Hør ham fortælle, hvad han har fået ud af uddannelsen, og hvordan det er at træne virkelighedstro scenarier med virtual realitytræningen EVRT, der er en del af ambulancelederuddannelsen. 

Mere om uddannelsen

Indhold på uddannelsen

Ambulancelederuddannelsen består af to dele:

Del 1 består af modulet Kriseindsats, mental parathed og koordinering i krisesituationer (10 ECTS) underbygget af unik VR simulationstræning i EVRT særligt tilrettelagt for ambulanceledere.

I alt 9 undervisningsdage fordelt på 4 moduler og eksamen.

Undervisningen tager afsæt i din og de øvrige deltageres hverdag. Du arbejder med konkrete problemstillinger, og du får sparring fra dine medstuderende og undervisere på de udfordringer, du står i.

Del 2 består af TECC – taktisk certificering, hvor du får en grundlæggende taktisk forståelse af sikkerhedshændelser, der gør dig bevidst om din egen rolle og hvordan du agerer hensigtsmæssigt i tilspidsede situationer.

Med den viden og forståelse bliver du i stand til at medvirke til at indgå i tværfagligt samarbejde med andre aktører i sikkerhedshændelser på et kvalificeret grundlag.

Del 2 har en varighed på 3 dages internat, og skal tilmeldes separat her.

Undervisningsdage

Næste holdstart: 24. april 2025

Tilmeldingsfrist: 14. april 2025

Modul 1: 24/4 - 25/4 2025

Modul 2: 7/5 - 8/5 2025

Modul 3: 21/5 - 23/5 2025

Modul 4: 4/6 - 5/6 2025

Eksamen: 24/4 - 25/4 2025

Målgruppe og adgangskrav

Uddannelsen er for dig, der er redder, ambulancebehandler eller paramediciner. 

Adgangskrav:
En relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) eller en gymnasial uddannelse

Husk at have den nødvendige dokumentation klar, inden du starter din tilmelding (eksamensbevis + bevis for erhvervserfaring)

Pris og praktisk info

Ambulancelederuddannelsen del 1 på i alt 10 ECTS og EVRT VR-simulationstræning koster 23.500 kr. inkl. moms.

I prisen indgår bøger og øvrige materialer, forplejning samt overnatning på modul 1. OBS: Hvis du søger kompetencemidler, skal du sørge for at søge det fulde beløb (ikke kun beløbet minus moms). Den formaliserede del af uddannelsen er ikke pålagt moms. Derfor er prisen sat sådan her sammen:

  • Akademimodul, 10 ECTS: 10.400 kr (ikke momsbelagt).
  • VR-simulation, forplejning, undervisningsmaterialer mm.: 10.480 kr (momsbelagt). Heraf moms: 2.620 kr.
  • Pris i alt: 10.400 kr. + 10.480 kr. + 2.620 kr. = 23.500 kr.

Ønsker du overnatning på de andre moduler, er vi gerne behjælpelig med bookning af ophold på hotel i Silkeborg. Udgiften hertil indgår ikke i ovenstående pris. 

Ambulancelederuddannelsen del 2 –TECC taktisk certificering – koster 18.500 + moms. Inklusiv, materialer, overnatning og forplejning. Denne uddannelse skal tilmeldes separat ved at klikke her.

Sådan søger du kompetencemidler

Du har mulighed for at søge kompetencemidler til dækning af deltagergebyret.

Vi anbefaler, at du taler med din TR om dine muligheder. Herunder kan du se nogle af mulighederne for at søge støtte. 

Den regionale kompetencefond

Hos Den regionale kompetencefond kan du søge støtte på op til 30.000 kr, hvis du er medlem af FOA, 3F, HK og en række andre fagforeninger.

Læs mere på Den regionale kompetencefonds hjemmeside her.

Reddernes Uddannelses- og kompetencefond

Hos Reddernes Uddannelses- og kompetencefond kan ansate på 3F/CF overenskomsten i Falck søge om støtte til deltagelse i kompetenceudvikling. 

Læs mere på Reddernes Uddannelses- og kompetencefonds hjemmeside her.

Få din efteruddannelse dækket gennem Omstillingsfonden

Omstillingsfonden giver dig mulighed for at søge op til 10.000 kroner årligt til at dække efter- og videreuddannelse på akademi- eller diplomniveau samt fagspecifikke kurser og enkeltfag på heltidsuddannelser på professionsbachelorniveau. Støtten udbetales, uanset om du tager enkeltstående moduler eller længere forløb.

Du kan søge støtten fra Omstillingsfonden, hvis du er faglært eller ufaglært, eller hvis du har en uddannelse svarende op til en professionsbachelor. Sidstnævnte omfatter fx folkeskolelærere, maskinmestrer, pædagoger og sygeplejersker. 

Læs mere om omstillingsfonden på VIA´s hjemmeside ved at klikke her.

 

Ricki Toft Kristiansen

Har du spørgsmål til det faglige indhold?

Kontakt uddannelseskonsulent Ricki Toft Kristiansen

Underviserne på uddannelsen gør dig her klogere på, hvad du får ud af ambulancelederuddannelsen, hvad du lærer på uddannelsen, og hvordan uddannelsen foregår.

Ambulanceleder Ricki

Har du spørgsmål til det praktiske? Kontakt vores kursuskoordinator

Anne Katrine Valeur

akv@dapuc.dk 87 20 61 17

Klar til at tilmelde dig?

Vælg dit hold