Uddannelsen styrker din baggrundsviden, så du kan forbedre din egen førstehjælpsundervisning eller dine kompetencer i hjertelungeredning.
Få svar på, hvordan det ifølge evidensbaserede studier er mest effektive at yde hjertelungeredning. Du får også svar på, hvad der helt præcist sker i kroppen, når man laver en kompression – og hvad der sker, når man slipper igen.
Global Resuscitation Alliance har en mission om at øge overlevelsen efter pludseligt opstået hjertestop uden for sygehuse med 50%. Et ambitiøst mål, der afhænger af, at der bliver ydet korrekt og effektiv hjerte-lungeredning af både førstehjælpere og professionelle ambulancereddere.
Kvalitetshjerte-lunge-redning er nu blevet en fast implementeret del i de europæiske guidelines for genoplivning. På uddannelsen arbejder vi ud fra de nyeste europæiske guidelines for genoplivning udgivet af ERC.
Vi udbyder uddannelsen med jævne mellemrum. Skriv dig op på ventelisten, hvis du vil kontaktes, når vi afholder uddannelsen igen.